17FOR17 til UNLEASH i Århus

News
Chora Connection og 17FOR17 var repræsenteret ved UNLEASH Be The Change festival ved musikhuset i Århus d. 21 og 22 august, sammen med virksomheder og organisationer som Vestas, Lego, Grundfos og FN-byen - foruden 1000 unge talenter fra hele verden. Målet med UNLEASH var at udvikle nye innovative løsninger der kan sikre at verden når FN's 17 verdensmål.

1000 unge fra 123 af verdens lande har i de seneste uge været samlet i Danmark for at udvikle nye forretningsbaserede løsninger på verdens største problemer. Rammen for den innovative process var FN’s 17 Verdensmål.

En del af UNLEASH eventet var festivalen BE THE CHANGE ved musikhuset i Århus d. 21 og 22 August. Her showcasede en række aktører, virksomheder og organisationer nye bæredygtige produkter, indsatser og løsninger, relateret til FN’s 17 Verdensmål. Formålet med festivalen var at samle den nyeste viden og inspirere almindelige mennesker til at interesse sig for verdensmålene. Blandt de tilstedeværende var kendte aktører som Grundfos, Lego, UNDP, GoMore, Microsoft, Vestas, Arla og Dong. Af mindre kendte aktører var blandt andre Plastic Change, Pond, Dare To Eat, EverShelter og Rethink Human being.

Chora Connection var også inviteret med til at udstille plakatprojektet 17FOR17, hvor 17 danske designere har fortolket FN’s 17 Verdensmål i en række unikke plakater. Plakaterne har været udstillet i hele Danmark, samt i New York og skal til efteråret bl.a. udstilles i Paris.

Om søndagen var alle mennesker inviteret til at kigge forbi festivalen og møde ovenstående aktører, samt se verdensmålsplakaterne. Om mandagen var det skoleklasser og gymnasiestuderendes tur til at kigge forbi og lære om målene. Sidst på eftermiddagen var der desuden paneldebat bland andet med deltagelse af Chora Connections bestyrelsesmedlem Claus Stig Pedersen, foruden Lykke Friis, Ulla Tørnæs, den amerikanske ambassadør i Danmark Laura Lochman og borgmester i Århus Jacob Bundsgaard.

Sidst men ikke mindst deltog HKH Kronprinssese Mary i festivalen, hvor hun var rundt og hilse på udstillingsstederne.

De 1000 unge pitchede deres ideer til et arrangement på Århus Universitet og udvalgte løsninger kåredes til et større awardshow i musikhuset mandag aften.

Se billeder fra 17FOR17 UNLEASH ved at klikke på ikonerne i højre kolonne.

Har du nogen spørgsmål til plakatprojektet 17FOR17?

Kontakt venligst Asbjørn Riis-Søndergaard:

asbjorn@choraconnection.dk

+45 53854684

Del artikel: Share on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook