17FOR17 WORLDWIDE

Prototyper
Den danske organisation Chora Connection og AGI (Alliance Graphique Internationale) har samarbejdet med designere og kunstnere fra hele verden, for at udvikle plakater der fortolker og kommunikerer FN’s 17 verdensmål. De første 17 plakater fra henholdsvis Danmark, Frankrig og Holland bliver udstillet på Palais de Tokyo i Paris, i forbindelse med AGI Open, der strækker sig fra 18.-22. september

17FOR17 er en international plakat-kampagne udviklet af Chora Connection i samarbejde med AGI, med det formål at samle nogen af verdens førende designere og kunstnere for at øge bevidstheden omkring FN’s 17 verdensmål.

De 17 verdensmål, med tilhørende 169 delmål, blev vedtaget af FN’s 193 medlemslande, der alle forpligtede sig til at løse verdens mest presserende problemer inden 2030.

Indtil videre har 51 designere fra Danmark, Frankrig og Holland bidraget til 17FOR17 med plakater der fremstiller de 17 verdensmål, herunder bl.a. ‘afskaf fattigdom’, ‘stop sult’ og  ‘ligestilling mellem kønnene’.

Det har resulteret i en række unikke plakater der fremstiller verdensmålene fra et nyt perspektiv, og gør dem håndgribelige og relevante for folk på tværs af forskellige lande og kulturer.

Karen Blincoe, direktør for Chora Connection, udtaler:
“International plakatkunst har en lang tradition for at demokratisere det æstetiske udtryk og bidrage til effektiv kommunikation. Vores ønske er at benytte dette stærke medium til at øge bevistheden omkring de 17 verdensmål gennem vores 17FOR17 projekt. Vi ønsker at kommunikere til folk, at vi sammen kan opnå en bæredygtig fremtid for hele verdenen.”

De danske plakater har allerede været udstillet i København, Vejle, Aarhus, Bornholm og New York. Torsdag d. 21 september bliver de udstillet på Palais de Tokyo i Paris under AGI Open. AGI har bidraget med penge, tid og talent til at give 17FOR17 et mere internationalt element, og de danske kunsterne og designere har nu samarbejdet med kollegaer fra Holland og Frankrig. I 2018 er planen at udstille de nu 51 plakater i hele verden, inklusiv FN’s hovedkvarter i Geneve. Målet er at få udstillet plakaterne i mindst 25 lande inden for 5 år.

Nikki Gonnissen, den internationale formand for AGI, udtaler:
“Plakaterne i 17FOR17 skaber et visuelt udtryk for vores fælles ansvar som et samfund i dag. Når vi står overfor presserende problemer så som ytringsfrihed, bevægelsesfrihed og at udtrykke hvem vi virkelig er, så er plakaterne en inspirerende og opmuntrende påmindelse om hvad der er muligt når vi står sammen. De viser, fra en grafisk designers perspektiv, hvad vi kan gøre for at nå de 17 verdensmål inden 2030.

FN’s målsætning er at nå en milliard mennesker med budskabet bag de 17 verdensmål, inden 2018. 17FOR17 vil bidrage til at opnå dette!

AGI er den førende organisation for grafiske designere i verden. Temaer som arv, ny teknologi, uddannelse og sociale udfordringer er kerneområder for alliancen. 17FOR17 er den perfekte repræsentation af AGI’s ambitioner om at være den førende drivkraft bag global udvikling gennem grafisk design.

Chora Connection udvikler prototyper på bæredygtige løsninger. Chora har afholdt seks seminarer og workshops med temaerne BE, EAT, GROW, LEARN, LIVE og MAKE. Med hjælp fra en lang række af interessenter så som politikere, embedsfolk og erhvervslivet sammen med designere, kunstnere og akademikere, har Chora Connection har samlet 130 originale ideer og igangsat 20 konkrete initiativer, som skal bidrage til at opnå de 17 verdensmål inden 2030.

17FOR17 er gjort mulig via økonomisk støtte fra AGI og Chora Connection, sammen med støtte fra Arjowiggins og de 51 designere der har bidraget deres talenter. AGI medlem Mervyn Kurlansky leder projektet på vegne af Chora Connection.

Dele af den danske prototype af 17FOR17 er også finansieret af Statens kunstfond.

Links:
www.choraconnection.dk
a-g-i.org
2017.agi-open.com
www.palaisdetokyo.com

 

Kontakt:
Asbjørn Riis-Søndergaard
Presse og kommunikation
Chora Connection
Tel: +45 53854684
Email: asbjorn@choraconnection.dk

 

Presse og kommunikation:
AGI
Sarah Schrauwen
Email: communication@a-g-i.org