Vejen til et bæredygtigt liv

News
Første arrangement i eventrækken "Den Femte Kvadrant" satte fokus på bæredygtig livsstil og hvordan man finder modet til at omlægge sit liv i en mere bæredygtig retning. Se billeder fra herunder.

Hvordan finder jeg modet til at transformere mit liv og virke? Bæredygtighed som livsstil og filosofi. Ved Erik Nielsen og Elise Brøchner

Til at indlede Chora Connections nye foredragsrække Den Femte Kvadrant holdt Erik Nielsen fra Biosa Danmark og tidligere koncerndirektør i Coop Elise Brøchner hver især foredrag om deres egen personlige vinkel på bæredygtig omstilling.

Karen Blincoe, direktør for Chora Connection og Charlotte Winther, sekretariatschef for Chora Connection, bød velkommen, hvorefter Elise indledte med sit oplæg.

Fokus for både Elise og Erik var den personlige transformationshistorie – de markante vendepunkter, der er afgørende for, at man ændrer mindset, vaner og adfærd i en bæredygtig retning.

Den efterfølgende samtalesalon gav anledning til at lade indtrykkene bundfælde sig hos deltagerne. Hver af deltagerne drøftede følgende tre spørgsmål med tre forskellige samtalepartnere:

  • Hvordan hindrer du dig selv i at udleve dine visioner/drømme?
  • Hvornår lytter du til din intuition – og hvad gør du ved det?
  • Hvordan kan du støtte dig selv i at finde modet til at realisere dine visioner/drømme?

Næste seance er allerede den 8. juni med Ditlev Nissen og Andreas Wolf:

Bæredygtige fællesskaber – fortællinger fra felten. Hvordan lærer vi at leve mere bæredygtigt?

Billetter gennem www.greenticket.dk/5kvadrant2

Del artikel: Share on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook