Billede, lyd og video: Helhedsforstyrrelse 3

Archive

Den 30. marts 2016 inviterede Chora Connection til årets Helhedsforstyrrelse #03: PRODUKTET. Omkring 25 mennesker var samlet til en bred diskussion om bæredygtigheds- og helhedsaspektet i fremtidens produkter. Hvilke tendenser peger ud i fremtiden i forhold til forbrugeradfærd, materiale- og energiforbrug, cirkularitet, arbejdsmiljø? Og hvordan kan designets sanselighed, æstetik og nudging-effekt påvirke samfundet i en resilient og bæredygtig retning? Dagen blev indledt med fem korte oplæg af:

Produkt og -materialedesigner Jonas Edvard, der med designprojekterne MYX, TERROIR OG GESSO har undersøgt brugen af nye ”levende” materialer hentet i de danske landskaber. Med lampen MYX lavet af et ”restprodukt” fra svampeproduktion, udforsker Jonas svampes multifacetterede bidrag til de økosystemer de indgår i, med TERROIR muligheden for at bruge lokale nærringsrige materialer, som tang, i et nyt stole-design og med GESSO synliggør og ny-anvender Jonas kalksten, en markant del af Danmarks undergrund, i et elegant bord-design.

jonas-edvard-MYX-lamp-mushroom-designboom-01

Jonas Edvard fra Danmarks Designskole designer bl.a. lamper lavet af plantefibre og svampe. 

Materialeekspert Erik Hastrup Müller, udfordrede forestillingen om det 100% bæredygtige produkt med en gennemgang af muligheden for at fremstille bio-baseret plastik, hvor udfordringen har været at opnå samme styrke som ved den konventionelle oliebaserede plastik. Erik fortalte om udviklingen i industriens tilgang til bæredygtighed og om hvordan bio-baseret plastik og andre mere bæredygtige materialer er gået fra at være nicheprodukter til markedsføring, til en reel udviklingsparameter hjulpet på vej af blandt andre Coca Cola og LEGO.

Designer og underviser på KEA Tina Hjort bredte forståelsen af bæredygtighed ud, med en holistisk tilgang til hvilke problemer produkter kan/skal løse og hvordan de forskellige led i værdikæden kan krydsbefrugte. Afslutningsvist argumenterede Tina for en større grad af samfundsmæssig ecological and sustainable legacy. Hun citerede Louise St. Pierre fra bogen Routhledge Handbook of Sustainability and Fashion (2015): ”Ecoliteracy involves more than academic understanding. Ecoliteracy is most functional when it emerges from a tangible engagement with nature´s processes”.

IMG_0805

Tina Hjort talte bl.a. om ecoliteracy og uddannelse for bæredygtig udvikling. 

Virksomhedsudvikler Niels Boje Lund lagde i sin præsentation vægt på behovet for at matche bæredygtige produkter til de behov, der er udtrykt på markedet, og skabe forståelse for hvilken værdi produktet og bæredygtighedsaspektet skaber for kunden. Niels gav eksempler ud fra sit eget produkt Mohocon, et modulopbyggget social housing, der muliggør en dynamisk bolig, der kan udvikle sig hustandens behov og kan genbruges i andre byggerier, og i tillæg tilbyder kunden konstruktionsteknologi, forsyningskæde, og markedsplatform.

Professor ved DTU, Tim C. McAloone startede ud med at udfordre gruppen med spørgsmålet: Kan I nævne et bæredygtigt produkt? Hans pointe var, at selvom vi er eksperter har vi stadig svært ved at bestemme det bæredygtige produkt, måske fordi vi er midt i en udvikling i forståelse af produkters bæredygtighed. Tim gav en introduktion til udviklingen i produktionsvirksomhedens tilgang til bæredygtighed over de sidste 20 år og forventninger til de næste 10 år. Han pointerede hvordan virksomheder er gået fra at være optaget af isolerede problemer og produkter, til i dag at have et systemisk tag og fokus på hele værdikæder og services frem for produkter. Tims forventning til fremtiden var at virksomheder vil være langt mere holistisk orienterede med en bredere forståelse for bæredygtighed.

IMG_0831Tim C. McAloone viser en række tilnærmelsesvist bæredygtige produkter.

Efter de fem oplæg blev deltagerne delt op i 5 mindre grupper med fokusområderne; tekstiler, bygninger, elektronik, objekter og fødevarer. Hver skulle de drøfte hvordan fremtidens produkter ser ud når der ikke bruges; billig arbejdskraft, anvendes sundhedskritiske olie-baserede materialer, produceres affald, anvendes minede ikke cirkulerbare råstoffer og ikke kan anvendes ”fossil fuelled” transport. Tilbagemeldingerne fra grupperne var bl.a.:

Fødevarer: Der skal arbejdes med systemtænkning – vi skal tænke hele vejen rundt om tomaten, og om måltidet. Ved at tage et lokalt udgangspunkt for vores fødevarer er der givet en række bæredygtighedsvalg både i forhold til transport, men også transparens i forhold til fremstillingsprocessen. Kærligheden til fødevarer og måltider skal styrkes og synliggøres. Udfordringen bliver at overføre det til ”big business” i en global kontekst.

Tekstiler: Vi ser i øjeblikket at forandring primært sker nedefra med lokale initiativer, hvor der arbejdes med ordentlige produktionsvilkår og eksperimenteres med nye materialer. Ligesom der arbejdes på at få tekstilproduktionen tilbage til Danmark. En anden tendens er at styrke produktets ”emotional durability” så et stykke tekstil holder livet igennem, eksempelvis som Issee Myakes ”one cloth fits all” design.

IMG_0791

Forskellige naturlige materialeformer sendes rundt blandt deltagerne.

Objekter: Vi er enige i at fremtidens bæredygtige produkter er services. Men mennesker vil stadig eftertragte det taktile, æstetisk, ejerskab, så der vil stadig være brug for objekter. Der skal derfor være transparens omkring hele værdikæden, hvilket bl.a. kan styrkes gennem forbruger deling a la wiki eller platforme som Trust-pilot. Vi bruger ikke begrebet affald længere, og designs vil i højere grad bestå af moduler, der kan have multible anvendelser.

Bygninger: Fremtidens bæredygtige byggeri vil i stigende grad være modulbaseret og let at de- og afmontere, hvilket vil give bygningerne en større grad af midlertidighed, og have positive by-products og være demokratisk funderede.

Elektronik: Der er et stort behov for at lukke loopet især i forhold til slutbrugeren. Den reelle værdi af f.eks. råstofindhold skal afspejles i produktets værdi/pris, således at der bl.a. gives stærkere incitament til at genanvende materialer og reducere tab af råstoffer. Større fokus på den komplekse sammenhæng mellem produktlevetid og bæredygtigheds. Endelig er det vigtigt at reflektere hvordan elektroniske produkter f.eks. smartphones ændrer vores adfærd og selvforståelse.

Designer med speciale i bæredygtighed Pil Bredahl afrundede eftermiddagen med en refleksion over hvordan vi alle på hvert vores ekspertområde, arbejder med en styrkelse af bæredygtighed og hvordan møder som disse giver nye indsigter i den samlede kontekst og fornyet inspiration og motivation til at fortsætte arbejdet for udviklingen af fremtidens bæredygtige produkter.

Lyt til Pil Bredahl fortælle om hendes arbejde samt fremtidens muligheder inden for bæredygtigt design.

Med disse ord takker vi alle deltagere for det stærke engagement og generøse bidrag. Vi vil nu yderligere fordøje dagens bidrag i forhold til hvordan vi styrker forretningsudviklingen for bæredygtige små og mellemstore virksomheder, det lokale perspektiv som driver for bæredygtighed, modulbaseret design og op-skallering af re-cirkulationssystemer, forbrugerdrevet produkttransparens og ikke mindst de digitale teknologi og internettets tjenesters betydning for fremtidens resiliente og bæredygtige samfund.

Det sidstnævnte er temaet for vores foreløbig sidste Open Mind Helhedsforstyrrelse den 13. april kl. 15. I er alle velkomne!