Blomstrende og modstandsdygtige lokaløkonomier

News
Chora Connection har interviewet Ditlev Nissen (Levende Lokalsamfund, borgerdag) som var S.E.E.S underviser i uge 2 på Center Avnstrup.

Hvad har din undervisning handlet om?

Jeg har haft tre overskrifter; den første lokal og global økonomi, den anden cirkulær økonomi, og den sidste virksomheder i lokalsamfundet. Vi har talt om hvad økonomi er og økonomiens rolle i samfundet. Helt grundlæggende handler det om at have et system, hvor vi får mødt vores behov og samtidig bidrager til at andre får mødt deres behov. Det handler om samspil og udveksling. Når vi ser på den globale økonomi, ser vi en økonomi der nedbryder systemer. Den skaber en slitage på jorden og på mennesker ved ikke at betale de fulde omkostninger. Det er ikke holdbart. Så hvordan opbygger vi lokale økonomier, hvor den lokale økonomi blomster og samtidig ikke får slået benene væk under sig når samfundet forandrer sig.

Det jeg har fokuseret på i min undervisning er, at lære gruppen at få øje på de lokale ressourcer, både i dem selv og i lokalsamfundet. Det handler om at se på de menneskelige ressourcer og hvordan vi mobiliserer den sociale kapital. Vi skal lære at se hinanden og kunne samarbejde. Vi skal lære at se værdien i det enkelte menneske. 

Hvorfor undervise flygtninge i økonomi?

Jeg syntes ikke vi underviser i økonomi. Det er et 6-ugers forløb, hvor vi underviser i design af bæredygtige samfund og økologiske fødevaresystemer. Det er et helhedsorienteret koncept, der både fokuserer på det sociale, økonomiske, økologiske og kulturelle. Det hele handler om at vi er forbundet, til naturen og til hinanden. Når der sker noget, er der en reaktion et andet sted. Vi er afhængige af at planeten er i balance. Det handler om at se den helhed, samspillet mellem det enkelte menneske, samfundet og naturen.

Økonomien er en væsentlig del af helheden. Hvordan designer vi en økonomi hvor vi er herre i eget lokalsamfund? Hvordan værner vi om de værdier vi holder af og som vi er med til at skabe i kraft af vores virke i samfundet? Hvordan kan vi opbygge lokalsamfund der tager vare på udvekslingen af vare og serviceydelser, som ikke nedbryder naturen og samtidig opbygger sociale fællesskaber, hvor mennesker får mødt deres behov og kan bidrage til fællesskabet på måder hvor de bliver set og anerkendt for det menneske de nu er? Hvor vi beholder værdierne i lokalsamfundet. Ikke af egoistiske grunde, men fordi vi har noget vi værner om – naturen, ressourcerne og attraktive sociale fællesskaber. Hvor lokalsamfund ikke er isoleret øer, men en dynamisk interaktion med andre fællesskaber, med andre lokalsamfund, med hele verden. På den måde indgår økonomi i en større helhed.

ditlev_artikel-2

Hvad var den vigtige læring eller erfaring fra undervisningen?

Det er første gang jeg underviser flygtninge. Der er jo tre sproggrupper, tre tolke. Det vigtige er, hvor ens vi mennesker er. Det menneskelige genkendelighed. Den pædagogik vi bruger i økosamfundene taler ind i noget helt essentielt i alle mennesker.

Så er der selvfølgelig nogle vanskeligheder i og med, at der er nogle forudsætninger der ikke er på plads. Hele konteksten, der ligger til grund for at undervise i bæredygtige samfund og økologiske fødevaresystemer, den kontekst kender kursisterne ikke. Der er mange ting omkring verdens tilstand, som de ikke aner noget om, og som motiverer os andre. Hvordan kan vi formidle det? Hvordan kan vi skabe en kontekst omkring at undervise i fællesskabskultur og opbygning af lokalsamfund? Hvordan gør vi de ting vi underviser i meningsfulde og indlysende, selv om hverken kursisterne eller vi som undervisere ved i hvilken kontekst at kursisterne skal udfolde den viden og de færdigheder som vi giver dem?

Hvad håber du deltagerne tager med sig fra din undervisning?

Deres virkelighed er, ligesom i de fleste grønne projekter, mangel på penge. For mig er det vigtigt at de lærer at se deres egen værdi, uanset om de har en formel uddannelse, uanset om de er kvinder, der har været vant til at være sekundære. At de oplever at alle har noget at bidrage med og får værktøjer til at kunne afdække egne og gruppens ressourcer. Hvis vi står i en situation, hvor vi ikke har særlig mange penge, hvordan kan vi så skabe noget med udgangspunkt i det vi har, i stedet for at blive afmægtige?

En anden ting er de sociale elementer, der ligger i undervisningen. Det med at træffe beslutninger, debattere og handle i fællesskab. En sidste ting er bevidstheden om, hvor man sender sine penge hen, til den 1 % rigeste, til lokalsamfundet eller til nogle du holder af. Bevidstheden om, at hver gang vi bruger penge på at tilfredsstille vores behov, deltager vi samtidig i en afstemning, om vi vil opbygge eller nedbryde lokale samfund. Jeg håber de har fået nogle ideer til, hvad et blomstrende og modstandsdygtigt lokalsamfund er, og hvordan de kan være med til at opbygge et.

Del artikel: Share on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook