Chora Connection til COP23

News
Chora Connection var i forrige uge til COP23 – FNs Klimatopmøde i Bonn. Formålet var at afvikle en workshop for det nordiske by-netværk ”Attractive Nordic Towns” ledet af det norske Kommunaldepartement under Nordisk Ministeråd.

Small Towns Solving Big Problems
Workshoppens formål var at demonstrere, hvordan små og mellemstore kommuner i Norden arbejder med klimaforandringer og bæredygtighed, og inddrage deltagerne i samtaler om udfordringer og løsninger.

De deltagende byer fra Norden fra Hamar og Levanger fra Norge, samt Ystad og Växjö fra Sverige. Sidstnævnte er i 2018 udpeget til European Green Capital.

Udviklingen af bæredygtighed vil i fremtiden være en afgørende drivkraft for at løse de samfundsudfordringer, som de Nordiske lande står overfor.

Her spiller de små og mellemstore byer og kommuner en central rolle, især da hovedparten af befolkningen i Norden bor her. Men selvom de små og mellemstore byer og kommuner er udfordret med hensyn til urbanisering og vækst i de større byer, så har de miljømæssige, kulturelle og økonomiske kvaliteter og aktiver, som kan udfoldes til at udvikle deres bæredygtighed og attraktivitet.

Chora Connections åbne og interaktive samarbejdsform var en stor succes og inspiration for de internationale deltagere, og workshoppen ledte til en række nye perspektiver på både udfordringer og muligheder.

Den nordiske pavillon var en stor attraktion under COP23, hvor der blev arbejdet med emner som bio-økonomi, resiliens i de arktiske områder og bæredygtig byudvikling.

Relevante links:

https://www.regjeringen.no/no/tema/kommuner-og-regioner/by–og-stedsutvikling/attraktivebyer/engelsk-versjon-attractive-nordic-towns-and-regions/id2570494/

http://www.norden.org/COP23

Relevante hashtags:
#nordicsolutions
#attractivetowns

Sharing is caring: Share on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook