Interview med Tim McAloone

Archive
Professor fra DTU Tim McAloone er master til masterclass om Cirkulær Økonomi og FN's 17 Verdensmål d. 27/9 09.00-13.00.

Læs her hvorfor Tim mener at Cirkulær Økonomi er vigtigt og hvad du som deltager får ud af at deltage i masterclassen.
Hvorfor skal man med til en masterclass om Cirkulær Økonomi?
 
”Der er rigtig meget snak om CØ og enormt stort fokus på, hvad CØ har af potentiale for virksomheden og for samfundet. Men der er meget lidt fokus på, hvordan en virksomhed kan gøre sig klar til at omstille sig til CØ. Denne masterclass vil knytte nogle cases fra virkeligheden til nogle af de vigtigste spørgsmål som man bør stille sig selv, før man giver sig i kast med CØ.”
Hvilke nøgleindsigter og erfaringer vil du som master videregive?
 
”Jeg vil bringe en række industricases med, både dem jeg selv arbejder tæt med og nogle som jeg mener er klasseeksempler på omstillingsparathed til CØ.
Jeg vil medbringe både gode eksempler og eksempler på, hvor virksomheder har haft det svært i deres rejse til CØ. Jeg vil strukturere masterclassen omkring otte nøgledimensioner af omstillingsparathed, som deltagerne kan tage med hjem og arbejde videre med.”
 
Hvordan kan man bruge viden og værktøjer efterfølgende?
 
”De otte dimensioner som vi kommer til at dække har hver sine konkrete anbefalinger som deltagene kan bruge til at forberede sig til CØ-omstilling. Deltagerne kan afprøve et værktøj til parathedsvurdering som de kan tage med hjem og implementere i egen virksomhed”.
Hvorfor skal virksomheder investere i kompetencer og viden om Cirkulær Økonomi?
 
”Der er stor enighed om, at der er mange potentielle gevinster fra CØ, både for den individuelle virksomhed og for samfundet. De virksomheder som er længst fremme med deres CØ-implementering fortæller, at det er ”good business sense” at sætte fokus på udvikling af kompetencer og viden i retning af CØ.
Der er stigende fokus på CØ i Danmark og EU, med en ny CØ-Strategi fra den danske regering lanceret i start september 2018 og en CØ-pakke fra EU’s side (også i 2018). Erhvervslivet bliver altså i stigende grad nødt til at forholde sig til CØ.”
Hvorfor skal virksomhedsledere og medarbejdere med til en masterclass om Cirkulær Økonomi?
 
”Denne masterclass vil give et effektivt indblik i, hvad CØ indebærer, hvad potentialet er, og hvad man kan forvente at skulle forberede sig på internt i virksomheden.
Der bliver delt gode og mindre gode historier af virksomheder som allerede har forsøgt sig med CØ. Vi vil med denne masterclass forsøge at skabe en platform for dialog og vidensdeling og holde dialogen på et uformelt niveau.”
Hvorfor er cirkulær økonomi et vigtigt område at få indsigt i?
 
”I takt med at vi bliver flere og flere mennesker på jordkloden, vores gennemsnittelige velstand stiger og vores ressourcebehov følger med, er CØ efter min bedste overbevisning noget som vi ikke kan se bort fra, hvis vi skal kunne forsætte med at forsyne os selv med produkter og systemer.
Men CØ handler ikke blot om ressourceeffektivitet; der ligger et hav af forretningspotentiale for virksomheder i, at anse sig selv som leverandører af værdi og funktionalitet gennem kombinerede produkter og serviceydelser – og ikke blot gammeldags produkter!”