Velux fonden og Samsø Energiakademi udgiver pionerguide

News
SAMSØ

I forbindelse med ’Back to the land 2.0’ inviterede Chora Connection 9 spændende initiativer der gør en forskel i nærområderne til at bidrage med deres erfaringer, i forhold til at udvikle nye løsninger der kan forbedre relationen mellem land og by.

Blandt disse var Samsø Energiakademi inviteret med til at fortælle om processen med at gøre Samsø bæredygtig på en lang række områder.

Samsø Energiakademi har netop udgivet en ‘guide til lokale pionersamfund’, inspireret af deres erfaringer.

Den fine publikation er støttet af Velux Fonden og rummer bl.a. en række kort med bæredygtigheds-statements såsom:

”Et stærkt, bæredygtigt og robust samfund skal dele lokalitet, aktivitet og mentalitet”

IMG_1227Formålet med publikationen er at inspirere lokalsamfund til at blive forandringsvillige og attraktive pionersamfund, og forhåbningen er “at guiden vil fremme stabiliteten i arbejdet med Samsø som modelsamfund for bæredygtig udvikling og målsætningen om at udfase fossile brændsler i 2030”.

Samsøs bæredygtige omstilling er efterhånden en velkendt fortælling i Danmark. Projektet med at gøre Samsø til Vedvarende Energi Ø startede allerede i 1997 og siden hen er nye projekter såsom ‘Fossil Fri Ø’, ‘Samsø 2.0’, RE-island m.fl. udsprunget heraf.

Disse projekter har haft fokus på langsigtet bæredygtighed og har affødt en masse sideeffekter som gør at forretningslivet, fællesskabet og den generelle trivsel på Samsø er forbedret markant.

Det grundlæggende formål med guiden er desuden at finde opskriften på hvordan man laver pionersamfund:

“Samsingerne får ting til at ske – og det har gjort Samsø kendt i mange dele af verden. Velux-projektet skal undersøge og udvikle de afgørende greb, der har motiveret de lokale pionerer og ildsjæle, som har været afgørende for Samsøs bæredygtige omstilling. Hvordan har disse to arketyper kommunikeret, og hvilke tillidsfulde procesværtøjer har skabt denne positive kultur?”

Der er således rig mulighed for at blive inspireret af Samsøs bæredygtige omstilling for andre lokal- og øsamfund – både nationalt og internationalt.

Se videoen “Fossil Free Island”:

Share on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook