FN’S 17 VERDENSMÅL

STATUS FOR DANMARK

Rapport

I 2015 vedtog det internationale samfund 17 verdensmål, herunder 169 delmål, som skal fremme bæredygtig udvikling. I Danmark valgte man at sætte særlig fokus på 1) ligestilling, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, 2) uddannelse, 3) fredelige samfund og retssikkerhed, 4) bæredygtig inklusiv vækst, herunder særligt vand, energi, miljø og klima. Derudover har Danmark været optaget af at sikre synergi mellem målene.¹ I marts 2017 udkom regeringens handlingsplan for FN’s verdensmål. Ifølge den er regeringens første prioritet vækst og velstand, anden prioritet er mennesker, tredje prioritet er miljø og klima mens fjerde prioritet er fredelige og trygge samfund. Under hver overordnet prioritet er der en række delmål og indikatorer for hvornår dette mål er nået.²

Selvom Danmark på mange områder er et yderst velfungerende samfund, kræver det stadig hårdt arbejde, hvis vi skal leve op til de 17 verdensmål. Chora Connection har her lavet en kort gennemgang af den danske status quo inden for de 17 områder verdensmålene dækker over. Gennemgangen er en blanding af tal og statistik fra forskellige kilder og rapporter.

Ifølge det såkaldte SDG Index & Dashboards, der er udarbejdet af the Sustainable Development Solutions Network og Bertelsmann Stiftung, ligger Danmark på en overordnet 2. plads ud af 149 lande, når det drejer sig om at leve op til de 17 verdensmål. Selvom det er en flot placering, er der stadig et par mål, der er markeret som røde og som Danmark altså ikke er tæt på at leve op til.

 

Gå til verdensmål:



MÅL 1. Afskaf alle former for fattigdom i hele verden.

Den danske fattigdomsgrænse blev i 2013 vedtaget af et ekspertpanel nedsat af den daværende regering. Fattigdomsgrænsen definerer en person som fattig, hvis personen tre år i træk har haft en indkomst under 50 procent af medianindkomsten, har en formue på under 100.000 og ikke er studerende. Ekspertpanelet argumenterer desuden for, at fattigdom i Danmark handler om, hvorvidt man har mulighed for at deltage i samfundslivet, og foreslår derfor at vurdere fattigdom ud fra hvorvidt en person lider afsavn eller ej, materiel, såvel som social. Dernæst anbefales det, at fattigdom bør vurderes ud fra risikofaktorerne for fattigdom, hvilket vil sige en persons mulighed for at påvirke egne levevilkår.³ Fattigdom ses således relativt til det resterende samfunds levevilkår, og kan ikke belyses udelukkende ved at se på indkomsten.

Den nuværende regering har valgt at afskaffe denne fattigdomsgrænse, hvorfor der ikke er nogen officiel fattigdomsgrænse i Danmark. En rapport fra 2015 af Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at over 40.000 mennesker lever i langvarig fattigdom i Danmark. Tallet er steget støt siden 1999, men har de sidste par år været stort set uændret.⁴ Rådet for socialt udsatte mener, at tallet vil stige som resultat af den nuværende regerings skattereform, førtids- og fleksjobsreform og kontanthjælpsreform.⁵ Socialt udsatte, personer der har været anbragt som børn, personer, der lider af en psykisk lidelse, har et misbrug eller har en fængselsdom bag sig, har større risiko for at ende i økonomisk fattigdom.⁶ Dertil argumenter Rådet for socialt udsatte for, at et af de væsentligste samfundsproblemer når det kommer til fattigdom er gæld. Mange socialt udsatte kæmper med gæld, hvilket mindsker deres chancer for at komme ud af fattigdom.⁷

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (2015). Familiernes fattigdom.

tilbage⬆︎


Mål 2. Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring og frem bæredygtigt landbrug.

Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i Europa og producerer fødevarer tre gange den danske befolkning.⁸ Vores landbrug har historisk set været rettet mod eksport. Selvom det er de færreste, der går sultne i seng og vores kost generelt set ligger i den gode ende, har vi i Danmark et stort arbejde foran os, før vi kan opfylde mål 2. De store udfordringer ligger i omstillingen til bæredygtig fødevareproduktion og hermed bevarelse af biologisk mangfoldighed samt en lavere miljø- og klimabelastning.

Salget af økologi rykker frem som aldrig før, og den danske eksport af økologiske fødevarer er på bare fem år tredoblet.⁹ Trods denne fremgang dyrkes kun 7 % af det danske landbrugsareal økologisk.¹⁰ Fødevaresikkerhed i en dansk kontekst handler hovedsageligt om kvaliteten af den mad, vi spiser. Om der er sygdomsfremkaldende bakterier eller reststoffer fra f.eks. sprøjtemidler i vores fødevarer. Udbrud af sygdomstilfælde forårsaget af fødevarer er generelt faldende¹¹, selvom der de seneste år har været en kraftig stigning af MRSA smittede, hvor 30% var smittede gennem kontakt med levende svin.¹² Der har været en kraftig stigning i husdyr-MRSA de sidste par år. I 2014 var 68 % af de danske slagtesvin smittet, mens det i 2016 var helt oppe på 88 %.¹³ Trods denne udvikling ligger vi stadig lavt i tilfælde af MRSA smittede ift. resten af Europa.¹⁴

80 % af det danske landbrugsareal bruges til dyrkning af dyrefoder, 10 % bruges til afgrøder til biobrændsel, juletræer o. lign., mens kun 10 % bruges til dyrkning af afgrøder såsom korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager, der bruges som føde til mennesker.¹⁵ Danmark er desuden det mest intensivt dyrkede land i hele Europa.¹⁶

Det danske landbrug sætter ikke bare sine spor i det danske landskab, men har også stor indvirkning på de lande hvor de store mængder af foder til vores svineproduktion produceres.¹⁷ Store områder af regnskov, der optager store mængder af CO2, fældes til fordel for dyrkning af blandt andet sojabønner, der importeres af Danmark til dyrefoder.¹⁸ Vores kødproduktion har derfor store konsekvenser for både den globale fødevaresikkerhed, for naturen og for klimaet. Højt kødforbrug (Hildebrandt et al.)

Globalt set anslås det, at omkring en tredjedel af alle fødevarer aldrig bliver spist, men i stedet går til spilde. Spildet kan både ske i forbindelse med høst, lagring, distribution, fra butikker/supermarkeders side og fra forbrugernes side. Hvor det i udviklingslande oftest er i forbindelse med høst og lagring, at fødevarerne går til, er det i den vestlige verden oftest i forbrugsleddet, altså spild hos supermarkeder og forbrugere.¹⁹ Selvom Danmark har forbedret sig markant de sidste 5 år og reduceret madspildet med omkring 25 %, er der stadig lang vej igen, da det anslås, at der i Danmark bliver smidt omkring 700.000 tons mad ud om året.²⁰

tilbage⬆︎


MÅL 3. Skab sikkerhed for sunde liv og styrk trivsel for alle i alle aldersgrupper.

I Sundhedsstyrelsens nyeste sundhedsrapport fra 2014 fastslås indledningsvist at danskerne lever kortere end borgere i lande vi normalt sammenligner os med og at mange lever med dårligt helbred.²¹ Kigger man nærmere på årsagerne til dårligt helbred er rygning, alkohol, kost, fysisk inaktivitet og for høj vægt nogle af de mest fremtrædende i dansk kontekst. Rygning og indtag af alkohol har de sidste år været nedadgående.

Som i resten af den vestlige verden er overvægt et problem. I Danmark er 47,4 % af den voksne befolkning moderat eller svært overvægtige. Denne tendens hænger sammen med dårlig kost og lav fysisk aktivitet, hvor især mænd har dårligere kost, mens kvinder dyrker mindre motion. Både hvad angår dårligt fysisk og mentalt helbred er kvinder de mest ramte. Kvinder er også dem, der rammes mest af stress. Hvor andelen med et højt stressniveau blandt mænd er på 17,5 %, ligger det hos kvinder på 25 %.²²

Børn og unges helbredstilstand er generelt løftet og børnedødelighedenfaldet inden for de sidste 30 år. I samme periode er der dog kommet nyehelbredsmæssige udfordringer på banen, herunder overvægt, som dog ikkede sidste 5 år har været voksende. En af de indikatorer, man i rapporten Børnog unge i Danmark – velfærd og trivsel 2014²³ kigger på, er graden afhverdagsgener som hoved- og mavepine, samt kvalme, der alle er tegn pådårlig trivsel. Her er antallet af børn og unge med disse gener steget indenfor de sidste 10 år. En anden indikator man i rapporten har kigget på, eroplevelsen af tidspres. Her føler hver tiende sig presset. Næsten hver femtei alderen 10-24 år føler sig ofte stresset, en forekomst som er fordoblet siden1987. Forekomsten af ADHD blandt børn og unge er ligeledes mangedobletde sidste 15 år og regnes i dag for at være den hyppigst forekommendebørnepsykiatriske diagnose. Medicinering for ADHD er tidoblet de sidste 10 år.²⁴Alkohol spiller en stor rolle i folkesundheden og er medvirkende til en lang række følgesygdomme, blandt andet forskellige former for kræft, mave- tarm-lidelser og alvorlige leverlidelser. Dertil kommer de ulykker, der sker på grund af alkoholpåvirkning samt de sociale konsekvenser, der er ved overforbrug af alkohol. Selvom forbruget af alkohol generelt er faldende i Danmark, ligger forbruget stadig højt nok til at spille en rolle i danskernes sundhed.²⁵

Luftforurening har en række negative konsekvenser for danskernes sundhed, især for mennesker med allergi, astma og KOL. Især i byerne er luftforureningen relativt højt, selvom den generelt er faldende i Danmark for de fleste typer forurening, udover ozon og benzapyren.²⁶

tilbage⬆︎


MÅL 4. Giv alle mennesker inkluderende kvalitetsuddannelse og mulighed for livslang læring.

I Danmark har vi et mål om at 95 % af hver årgang skal fuldføre en ungdomsuddannelse, et mål som ikke ligger langt fra virkeligheden, hvor 92 % fuldfører en ungdomsuddannelse.²⁷ Dertil kommer at andelen af personer, der tager en videregående uddannelse, er steget indenfor de sidste 10 år.²⁸

Trods den relativt høje procent af gennemførte ungdomsuddannelser, er vi udfordret når det kommer til kønsfordelingen. Langt flere drenge end piger fuldfører ikke påbegyndt uddannelse. Mens der i resten af OECD-landene er 6 % flere piger, der fuldfører en ungdomsuddannelse, er der i Danmark en forskel på 13 %.²⁹

Også hvad angår social mobilitet er vi langt fra i mål. Tal fra 2015 viser at 90 % af de unge, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, fuldfører en ungdomsuddannelse, mens kun 56 % af de unge, hvis forældre der har grundskolen som længste udførte uddannelse, fuldfører.³⁰ Alligevel har vi i Danmark en høj indkomstmobilitet mellem generationer, hvilket betyder at børn af forældre med lav indkomst tjener mere end deres forældre.³¹

Def: ‘Inaktive unge’ henviser til unge der har været uden for udd. el. beskæftigelse i mere end 6 sammenhængende mdr. hvert år ml. 2008-2013.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (2015). Familiernes fattigdom.

tilbage⬆︎


MÅL 5. Opnå ligestilling og styrk alle kvinder og piger.

Selvom vi i Danmark formelt set har haft ligestilling mellem mænd og kvinder i mange år, er der stadig udfordringer i forhold til at styrke kvinder og piger i Danmark. Kvinder får stadig ikke den samme løn som mænd. Dette gælder alle sektorer, fra det private til det offentlige. Dog har vi i Danmark er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder i Europa. Hvad angår uddannelse, er kvinderne i top når det gælder fuldførelse af gymnasie og videregående uddannelse, mens flest mænd sidder i forskerstillinger.³²

Figur 1. Danmarks statistik

Der er en sammenhæng mellem valget af uddannelse, og dermed arbejdsområde, og køn i Danmark. Flest kvinder vælger humanistiske og sundheds- og omsorgsuddannelser, mens der er et overtal af mænd i de naturvidenskabelige fag. Selvom kvinder generelt er højere uddannet, får de lønmæssigt mindre ud af deres uddannelser. Dette skyldes blandt andet, at der er en klar lønforskel mellem de klassiske ”kvindefag” og ”mandefag”.³³ Ifølge en undersøgelse lavet af SFI er lønnen i arbejdsfunktioner, hvor der er mange kvinder, mindre end i arbejdsfunktioner, hvor der er mange mænd, uafhængigt af længden på uddannelse. De konkluderer derfor, at det lønmæssigt er værre at være ansat i et fag med et overtal af kvinder, end det er at være kvinde.³⁴

En anden skævvridning i forhold til forskellen mellem mænd og kvinders lønniveau ligger i andelen af kvinder i deltidsarbejde. Både strukturelt og kulturelt er der en større tradition for at kvinder arbejder deltid, især i familier med små børn. Selvom dette valg har værdi for både mænd og kvinder, giver det ulønnede omsorgsarbejde en stor skævvridning i kvinders økonomiske situation.³⁵

Selvom vi i Danmark har nogle af de højest uddannede, sidder kun få kvinder i ledelser og bestyrelser. Denne skævhed er politisk anerkendt og virksomheder og statslige institutioner har siden 2012 skulle følge anvisninger om kønsfordeling i ledelsesposter, som loven ‘den danske model for flere kvinder i ledelse’ dikterer.³⁶

Ser man på beskæftigelsesfrekvenser af ikke-vestlige indvandrere, ligger den mandlige på 53% mens den kvindelige på 43%. Sammenligner man det med personer af dansk oprindelse ligger tallene på 75% og 72%. Til gengæld er kvindelige efterkommere af ikke-vestlige indvandrere dem, der klarer sig bedst uddannelsesmæssigt.³⁷

Der er i dag 2900 personer i Danmark, der prostituerer sig, heraf både mænd og kvinder.³⁸ Bekæmpelse af prostitution er helt central i styrkelsen af kvinders rettigheder. Danmark adskiller sig fra mange andre europæiske lande ved at have afkriminaliseret prostitution, hvilket er i strid med EU ́s anbefalinger på området.

Sammenlignet med de andre nordiske lande, ligger Danmark i bunden, når det gælder fædres barsel, der udgør blot 8,6 % af den samlede barsel (i 2015). Til sammenligning udgør islandske mænds barsel omkring 30 %.³⁹ Dette er problematisk, da kvindernes lange barsel blandt andet påvirker deres ansættelses- og karrieremuligheder og pensionsopsparing. Skævvridningen stiller desuden mænd dårligere i forældremyndighedssager.

Figur 2. Norden.org Statistikbank. Procent af den samlede barsel, der er taget af mænd.

4 % af voksne, danske kvinder har i løbet af det sidste år været udsat for fysisk vold, hvor 2/3 af disse var vold begået af partner eller ekspartner. Opgørelsen dækker ikke psykisk, seksuel, materiel eller økonomisk vold.⁴⁰

Selvom det er lavt i forhold til, at det globalt er en tredjedel af alle kvinder, der oplever fysisk eller seksuel vold i sit parforhold⁴¹, er der stadig i høj grad plads til forbedring. Vold har en lang række negative konsekvenser – blandt andet er risikoen for at abortere dobbelt så stor for en kvinde, der oplever eller har oplevet partnervold, og risikoen for depression er ligeledes fordoblet.⁴²

Der bliver hvert år anmeldt 4-500 voldtægter til politiet i Danmark. Rigtig mange voldtægter anmeldes dog slet ikke, og der er derfor stor usikkerhed om, hvor mange, der reelt finder sted. Forskere peger på mellem 4000 og 10.000 om året.⁴³

tilbage⬆︎


MÅL 6. Giv alle mennesker bæredygtig adgang til vand og sanitet.

På trods af, at vi i Danmark har en vandpolitik, der er baseret på forebyggelse af forurening, frem for rensning, er vores vandkvalitet truet. Landbrugets udvaskning af nitrat, som er stærkt sundhedsskadeligt, samt forurening fra vores byer har en stor negativ påvirkning på vores grundvand. Rent drikkevand er derfor ikke en selvfølge.⁴⁴

En rapport af Danmarks Naturfredningsforening hævder at halvdelen af vores vandreserve i dag er udtømt. Mængden af vand forbliver den samme, men det vi kan udnytte formindskes, som resultat af forurening af vandløb og natur, hvorfor GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland) har måtte nedskrive grundvandsressourcen. År efter år må vandboringer lukke, en tredjedel på grund af menneskeskabte forureninger, herunder sprøjtegift som den mest hyppige. Landbruget bruger 96 % af det samlede forbrug af sprøjtegift i Danmark, mens privatpersoner bruger 1 %. En undersøgelse fra 2013 fandt sprøjtegift i 25 % af de undersøgte aktive drikkevandsboringer. Af disse var 3,5 % over grænseværdien. Landbruget yder dertil en negativ påvirkning ved at sluge 50 % af den danske vandvinding.⁴⁵


Kilde:
Danmarks Naturfredningsforening (2015). Sådan ligger vandet.

I forhold til målets krav om bæredygtig adgang til vand, kan Danmark også forbedre sin indsats. En større del af regnvand og spildvand kan for eksempel genanvendes for at opnå dette må. I dag skylles 27 % af det (drikke)vand, en husstand forbruger ud i toilettet, mens 13 % går til tøjvask.⁴⁶ I gennemsnit bruger danskere 106 liter vand om dagen per person.⁴⁷

tilbage⬆︎


MÅL 7. Giv alle mennesker bæredygtig adgang til pålidelig og moderne energi, der er til at betale.

I Danmark har vi energimæssigt en selvforsyningsgrad på 90 %, og energipriser som de fleste kan betale.⁴⁸ Vi lever derfor i nogen grad op til mål 7, men halter stadig når det kommer til hvilken form for energi-fossil eller vedvarende. Den danske målsætning er at mindst 30 % af vores energiforbrug inden 2020 skal komme fra vedvarende energi⁴⁹, for dernæst at være 100 % uafhængige af fossile brændstoffer i 2050.⁵⁰ Seneste tal fra 2014 viser at andelen af vedvarende energi på daværende tidspunkt var på 28,5 % af samlet energiforbrug.⁵¹ Som resultat af de seneste års vækstpakker, lægges der i omstillingen til vedvarende energi vægt på forbedring af vilkårene for danske virksomheder, samt energipriserne for den almindelige forbruger. De danske elpriser ligger af samme grund også en del lavere end resten af Europa.⁵²

Vind udgør en af de største kilder til vedvarende energi i Danmark, og forventes udbygget de kommende år. Biogas er ligeså markant stigende, som resultat af tilskudsordninger.⁵³ Biogas kan potentielt udnyttes i transportsektoren, men man er i Danmark endnu ikke kommet særlig langt med udvikling heraf. Biomasse udgør ligeledes en voksende andel af den vedvarende energiproduktion. En stor del af biomassen der i dag anvendes udgør dog importeret træ.⁵⁴ Dertil afbrænder vi i dag store mængder husholdnings og restaffald, som ellers kan genbruges med en miljømæssig fordel.

tilbage⬆︎


MÅL 8. Promover vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, med anstændigt arbejde til alle.

I Danmark er vi for alvor ved at få rystet finanskrisen af os. Vores BNP er i dag mere end dobbelt så højt som før krisen. Dog har vores vækst været lavere efter krisen i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med.⁵⁵ Dertil er væksten ulige fordelt mellem byer og landdistrikter, hvorfor væksten ikke er så inkluderende som den kunne være. Danmark ligger dog i den høje ende i EU hvad angår lønninger. Kun 7,7 % er lavtlønnede, mens andelen var på 17 % i EU-27.⁵⁶ Kigger man på udviklingen i beskæftigelse viser der sig et klart billede af denne ujævne fordeling på landsplan. Mens man i Midtjylland og største del af Sjælland, begge steder centreret om de større byer, ser en opgang i beskæftigelse på 2 %, ser man i resten af Danmark et fald. Især Bornholm, Langeland og Lolland ligger under for fald i beskæftigelse på 2 %.

Regeringens udspil har været at forbedre rammerne for landbrug- og fødevareerhvervet og vilkårene for produktion og investering, liberalisere planloven, skabe bedre boligmuligheder og balance i fordelingen af statslige arbejdspladser.⁵⁷ Flere af disse tiltag, kan have en negativ påvirkning af miljøet, og der kan derfor stilles spørgsmål til, hvorvidt det er den rigtige vej at gå hvis mål 8 skal nås. Her tænkes især på ændringer af rammebetingelser for landbruget og større virksomheder, samt planloven, herunder fjernelse af randzoner, bebyggelse langs kyster, og lempelse af PSO-afgiften for virksomheder. Dernæst kan det nuværende vækstbegreb diskuteres for værende bæredygtigt eller ej.

Danskerne anser arbejdsrelateret stress som den største udfordring på arbejdsmarkedet, efterfulgt af højere pensionsalder, pres på løn- og arbejdsforhold, social dumping og dårlig ledelse.⁵⁸ 10-12 % af danskerne har dagligt symptomer på alvorlig stress.⁵⁹

tilbage⬆︎


MÅL 9. Byg robust infrastruktur, promover inkluderende og bæredygtig industrialisering og skab innovation.

Den danske forsyningssektor (energi, affald og vand) udgør en væsentlig del af Danmarks infrastruktur. Tendensen i EU har igennem de sidste årtier været at privatisere de offentligt ejede forsyningsselskaber, men denne udvikling ser nu ud til at ændre kurs. Mange lande har valgt at tilbagekøbe virksomheder, da det har vist sig at det giver en langt mere effektiv, bedre og billigere service60.

Et udvalgt nedsat af regeringen i 2006 argumenterer i deres seneste anbefalinger for at kommuner løbende bør overveje om privatisering vil være mere hensigtsmæssigt end kommunal selskabsdeltagelse. I dag er der et meget blandet ejerforhold i forsyningssektoren. Kigger man på fjernvarme, er 44 % kommercielt ejet, 33 kommunalt og 22 forbrugerejet. 61 I 2000 blev elsektoren liberaliseret og i dag produceres kun 6 % af elforbrug af kommunale selskaber. En udbredt tendens er at kommuner vælger at frasælge til forbrugerejede selskaber og aktieselskaber62.

Det nationale mål for vedvarende energi i transportsektoren følger EU ́s direktiv, med kun 10 % vedvarende forsyning i 2020, på trods af at sektorens energiforbrug udgør en tredjedel af samlet forbrug, hvilket gør transportsektoren til den sektor hvis energiforbrug er steget mest de sidste årtier.⁶³ ⁶⁴ El til elbiler og elbusser beskattes i dag højere end diesel hvilket hæmmer omstillingen af transportsektoren⁶⁵.

Andelen af BNP, der bruges på forskning og udvikling ligger i den høje ende og udgør omkring 3 procent af den samlede BNP. Samtidig er virksomheders udgifter til innovation stigende.⁶⁶

tilbage⬆︎


MÅL 10. Reducer ulighed i og mellem lande.

Danmark ligger i absolut top når det kommer til økonomisk lighed globalt set.⁶⁷ Velstanden i Danmark er generelt opadgående. Det er ligheden til gengæld ikke. Det viser tal fra Dansk Statistik⁶⁸, såvel som en større undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I 2011 fik de rigeste 10 % 100.000 kr. mere i disponibel indkomst, mens især de 10 % fattigste har oplevet et fald i indkomst.⁶⁹ Kigger man på formuefordeling ser man at de 10 % med de største nettoformuer har lige ved halvdelen af den samlede nettoformuemasse, mens de sidste 90 % af befolkningen deles om den anden halvdel⁷⁰.

Uligheden afspejles i landskabet. Indkomsten i Risskov ved Århus, som er det rigeste område i Danmark, er 3,3 gange højere end i det fattigste område i Gellerup. En faktor som indenfor de sidste årtier er fordoblet⁷¹. En undersøgelse fra Cevea understreger den geografiske ulighed. Her er det særligt de nordsjællandske kommuner, der bliver rigere, mens man i Sønderjylland og Syd- og Vestsjælland bliver fattigere⁷².

Dertil skal nævnes at danskernes forbrug også i høj grad påvirker den globale ulighed negativt. Dette kan dels måles ved at se på vores økologiske fodaftryk, hvor vi globalt set ligger på en 23. plads⁷³. Brugen af jordens ressourcer har betydning for den andel vi efterlader til resten af klodens befolkning.

tilbage⬆︎


MÅL 11. Gør byer og bebyggelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

København er et godt eksempel på hvilke udfordringer de danske storbyer står overfor. Indbyggertallet i København forventes at vokse med 90.000 indbyggere frem mod 2025, hvilket stiller krav til antallet af boliger, trafik, forurening, sociale udfordringer, samt øger presset på byens grønne arealer.

Siden 1993 er boligpriserne i hovedstaden femdoblet og boligmarkedet er generelt under pres. København har et meget højt antal pendlere, hvilket presser behovet for transport. 68 % af befolkningen i Hovedstadsområdet arbejder ikke i sin egen kommune. En konsekvens af trafikken er støj. 25 % af boligerne i København er udsat for et støjniveau højere end hvad WHO anbefaler. Hvad angår partikelforurening ligger vi dog under EU ́s grænse, og luftforurening fra busser er faldet markant siden 2008. Dette gælder dog ikke nitrogendioxid, NO2, som ligger langt over grænseværdien.⁷⁴ Generelt for de danske urbane områder gælder at 50 % er i tilbagegang hvad angår biodiversitet, mens tilstanden på de resterende 50 % ikke kendes.⁷⁵

10 % af landets befolkning bor i København, men andelen af personer med sociale problemer er langt højere end i resten af landet. Eksempelvis opholder 28% af landets hjemløse sig i København, mens 17 % af de langtidsledige er bosat i København.⁷⁶

tilbage⬆︎


MÅL 12. Sikr bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

Bæredygtigt forbrug- og produktionsmønstre forgrener sig ud i mange dele af vores samfund og da størstedelen af vores produktion sker udenlands udgør dette mål dimensioner der rækker langt ud over vores grænser. Med i klimaregnskabet hører den udledning vi bidrager med i form af vores daglige forbrug. Vores privatforbrug bidrager med 7,5 ton årligt ud af det samlede 17 ton per person, mens det offentlige forbrug bidrager med 5 ton.⁷⁷ En anden måde at vurdere vores forbrugs påvirkning af planeten er ved at se på vores økologiske fodaftryk. Danmark ligger på en 23. plads på listen over største økologiske fodaftryk per indbygger, og vores aftryk er støt faldende siden 2000. Der er dog delte meninger om udregninger af Danmarks økologiske fodaftryk.⁷⁸

Årligt smider vi 700.000 ton mad ud. Madspild udgør således en af de helt store udfordringer for et bæredygtigt forbrug. Husholdninger står for klart den største andel, derefter kommer detailhandel og fødevareindustrien⁷⁹. Dertil skal nævnes at 40 % af den landbrugsjord vi skal bruge for at producere de fødevarer der i dag efterspørges i Europa, ligger i andre dele af verden⁸⁰. En anden relevant forbrugsmønster er vores brug af elektronik, som de seneste årtier er steget kraftigt. En gennemsnitsdansker køber i dag 20-25 kg elektronik. Der indsamles samtidig 13-15 kg brugt elektronik per indbygger om året, hvoraf kun noget bliver genanvendt. Hertil kommer den sociale, økonomiske og miljømæssige påvirkning vores fødevare og vores elektroniske produkter har i deres produktion.

Danskerne forbruger tilsammen 89.000 ton tøj om året. Det svarer til 16 kilo per person om året. Produktionen af tøj har store omkostninger for miljøet.⁸¹

Danmark er på førstepladsen over de mest affaldsproducerende lande i Europa med 758 kilo affald per indbygger om året, mens gennemsnittet i Europa ligger på 474 kilo per indbygger.⁸²

tilbage⬆︎


MÅL 13. Gør straks det, der skal til for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

Danmark er overordnet set et foregangsland når det kommer til klimaindsats. Det nationale mål lyder at vi skal have reduceret udledning af drivhusgasser til 40 % i 2020 i forhold til 1990-niveau. Tal fra 2013 viser at vi allerede er oppe på 34%.⁸³ Selvom ambitionerne er store er det stadig kul og olie, der er langt den væsentligste energikilde. Spørgsmålet er om vi kan nå vores mål, når vi samtidig fortsætter med at bore efter olie og overvejer udvinding af skiftergas, på trods af eksperters advarsler om at minimum to tredjedele af allerede kendte fossile reserver skal blive i jorden, for at holde os under de to graders temperaturstigning. Den nuværende regering har nemlig i modstrid med dette netop forhandlet en aftale på plads med Mærsk, der vil resultere i en forventet udvinding af ikke mindre end 129 millioner tønder olie.⁸⁴

Landbruget bidrager med 19 % af den samlede danske udledning (9,6 mio. ton CO2)⁸⁵. Dertil kommer at vi gennem vores import af soja til foder bidrager med 5,7 mio. ton CO2, hvilket svarer til den samlede udledning fra privatbilister i Danmark.⁸⁶ Selvom landbruget de sidste 20 har mindsket udledningen af CO2, kan den førte landbrugspolitik ligeledes være en hæmsko for at nå vores klimamål.⁸⁷

tilbage⬆︎


MÅL 14. Beskyt oceaner, have og marine ressourcer, og brug dem til bæredygtig udvikling.

Som i resten af verden er de danske fiskebestande en begrænset ressource og det samme er livet i farvandene omkring Danmark.⁸⁸ 95 % af de indre farvande er vurderet til ikke at opfylde de nuværende miljømål.⁸⁹ 47% af de danske have er i tilbagegang i biodiversitet, 7% i fremgang, mens tilstanden på de sidste 47% ikke kendes90. Havene er det økosystem som vi ved mindst om, hvilket gør det vanskeligt at vurdere dets tilstand.⁹¹ Især inden for de seneste ti år har udledning af kvælstof og fosfor fra landbruget forsaget en markant større algevækst, iltsvind, som tilsammen truer plante- og dyrelivet i havene. Også forurening fra skibe, transport- og energiforsyning, miljøfremmede stoffer, råstofudvinding og større tekniske anlæg spiller en betydelig rolle.⁹²

En sidste afgørende faktor er de sidste mange års overfiskeri og industriel fiskeri. Forskning viser, at industrielt fiskeri har store konsekvenser for havenes tilstand ved at have en større fangst, større spild, og ved at benytte fangstmetoder, der er skadelige for havets økosystemer (trawling fremfor kystfiskeri).⁹³ Globalt set udgør Nordsøen et af de mest intensivt fiskede områder, hvilket betyder at 20-50 % af individerne i de kommercielle fiskebestande fiskes hvert år. Tendensen er at andelen for fiskebestande, der fiskes bæredygtigt, stiger støt.⁹⁴

Det danske fiskeri reguleres i høj grad af EU, herunder gennem fiskerisubsidier og kvoter. Intentionen bag kvotesystemet har været at gøre fiskeriet bæredygtigt og forhindre overfiskeri, men resultatet har nærmere været det modsatte. De omsættelige kvoter har i stedet betydet monopolisering af kvoterne, ekskludering af unge fiskere, underminering af kystsamfund og afvikling af kystfiskeriet.⁹⁵ De danske tilskudsordninger er dog nu rettet mod beskyttelse af kystfiskeri.

tilbage⬆︎


MÅL 15. Beskyt, genopret og styrk bæredygtig brug af økosystemer på land. Forvalte skove bæredygtigt, bekæmp ørkendannelse og stands ødelæggelse af jorden og tab af biodiversitet.

I et land som Danmark hvor jorden dyrkes intensivt, med 62 % landbrugsareal og ekspansion af byer og infrastruktur, er der ikke meget plads til sammenhængende naturarealer. Ændringer i arealanvendelse har stor betydning for økosystemernes tilstand. Det ses tydeligt på naturens tilstand. Undersøgelser viser, at mange af vores naturområder så som enge, overdrev, hede og skove er i ugunstige tilstande. Biodiversiteten i 61 % af den danske mose og eng, 64 % af vores kyst, 53 % af agerlandet og 70 % af vores græsland og hede er i tilbagegang.⁹⁶ For vandløb og søer gælder det at henholdsvis 69 % og 71 % ikke lever op til de nuværende miljømål.⁹⁷ Danmarks Naturfredningsforening og WWF viser i en rapport fra 2015 at regeringen kun i meget ringe grad lever op til den aftale, der blev underskrevet ved COP10 i Japan. Aftalen definerer 20 biodiversitetsmål, som skal opfyldes inden 2020.⁹⁸

Ud over ansvaret for bevarelse af vores egen natur, har vi også et ansvar over for naturområder andre steder i verden, herunder regnskove. Danmarks store svineproduktion betyder at vi importerer tonsvis af soja til foder. Soyaproduktion har længe været kendt som en væsentlig årsag for fældning af regnskov.

Figur 3. Kilde: Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Eske, T., mf. (2011). Danmarks Biodiversitet 2010. Danmarks miljøundersøgelser, Århus Universitet.

tilbage⬆︎


MÅL 16. Styrk fredelige og inkluderende samfund for bæredygtig udvikling, giv adgang til retfærdighed for alle og opbyg effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer.

Mål 16 favner bredt ved både at handle om kriminalitetsbekæmpelse og styrkelse af retsforhold og demokratisk deltagelse. Danmark ligger på en 3. plads på fredsindekset, som måler faktorer der skaber og opretholder fred⁹⁹, og er dertil rangeret som det mindst korrupte land i verden.¹⁰⁰ Center for Terroranalyse vurderer terrortrusler mod Danmark som fortsat alvorlig, men pointerer at risikoen for terrorangreb er lille. Der er fortsat unge, der rejser til Syrien og Irak for at slutte sig til IS, men tallet er faldende. CTA vurderer, at der er en stigende trussel mod asylcentre, flygtninge om migranter med tilknytning til ekstremistiske miljøer. Radikalisering er derfor et problem, og centeret anbefaler at man retter blikket mod sårbare unge og virtuelle fællesskaber, samt kriminelle og islamiske miljøer.¹⁰¹ Situationen har bevirket at Forsvarets Efterretningstjeneste har fået større adgang til overvågning af danske statsborgere, der opholder sig i udlandet og til videregivelse af oplysninger. Der er også andre udfordringer, når det kommer til beskyttelse af personlig data. Folketingets Rets- og Kulturudvalg kom i januar 2015 med deres anbefalinger for styrkelse af databeskyttelse i offentlige myndigheder og private virksomheder, anbefalinger som regeringen endnu ikke har fulgt op på.¹⁰²

Tilliden til politikere er faldende i Danmark. Det konkluderer flere undersøgelser, og den politiske tillid ligger nu under gennemsnittet. Resultatet menes at hænge sammen med en stigning i utryghed, den økonomiske krise og den stigende brug af spin i politik.¹⁰³

På asylområdet har der de sidste år været en stor stigning i klager fra internationale organer. Fra 2004 til og med første halvdel af 2015 afgjorde FN ́s komiteer 15 sager og gav kritik i 4, i andet halvdel af 2015 afgjorde komiteerne 15 sager og gav kritik i 8. FN har givet udlændingeområdet anbefalinger om blandt andet frihedsberøvelse, adgangen til familiesammenføring, og konfiskering af flygtninges værdigenstande.¹⁰⁴ Bliver vi på indvandrerområdet, retter Institut for Menneskerettigheder i ny rapport kraftig kritik mod kvaliteten af tolkning i danske retssager. De anvendte tolke er hverken uddannede i sprog eller tolkning, hvilket truer retssikkerheden.¹⁰⁵

tilbage⬆︎


MÅL 17. Styrk midlerne til implementering og giv nyt liv til globale partnerskaber for bæredygtig udvikling.

I 2015 var den danske ulandsbistand på 17.245 mio. I 2016 var den nede på 16.002 mio.¹⁰⁶ Den danske ulandsbistand lægger sig dog stadig inden for rammerne af FN ́s anbefalinger, på 0,7 % af BNP. Hertil skal nævnes at dele af ulandsbistanden i år er blevet brugt til at dække udgifter forbundet med asylansøgere i Danmark, hvilket er i modstrid med OECD regler for brug af udviklingsmidler.¹⁰⁷

Danmarks statistik viser at miljømotiverende støtte er steget markant fra 2010 til 2015, støtte til landbrug, fiskeri og skovbrug er næsten fordoblet, mens støtte til industri og husholdninger er mere end fordoblet.¹⁰⁸ Regeringen afsatte med finansloven i 2012 ekstra 128 mio. til at fremme økologien i Danmark. Heraf gik 28 mio. til omlægning af offentlige køkkener.¹⁰⁹ Til gengæld vil regeringen ifølge finansloven 2016 skære i klimabudgettet, så det går fra 475 til 300 mio. kr. årligt. Dermed forsvinder støtten til flere internationale miljøorganisationer, Danmark har ydet mangeårig støtte til.¹¹⁰

tilbage⬆︎


 

Sharing is caring: Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook