Den 24. februar 2016 inviterede Chora Connection til årets anden Helhedsforstyrrelse, denne gang med fokus på kroppen. Vi var omkring 30 mennesker samlet til en bred diskussion om kroppen, sjælen og psyken i fremtidens bæredygtige og resiliente samfund. Shelley Noble-Letart founder af Nordic Integrative Medicine og læge Freja Eriksen fra Funktionel Medicin satte rammen for dagens første tema; integreret behandling, mens Kasper Levin fra Københavns Universitet og Jacob Nossel, som netop har debuteret med dokumentaren ”Naturens Uorden”, åbnede for en debat om bl.a. bevægelseskultur og den menneskelige neuro- og biodiversitet. De mange ord kom ikke alene: gennem dagen nød vi godt af Birgitte Escherichs hjemmedyrkede og hjemmelavede food for talk og danser Maja Størseth ”forstyrrede” diskussionerne med sin disruptive danseperformance.

De 5 oplæg inspirerede og åbnede de efterfølgende samtaler om fremtidens resiliente og bæredygtige samfund, der favner menneskelig biodiversitet og er baseret på det menneskeligt meningsfulde, både i forhold til behandling, bevægelser og levevilkår.

Se et snip fra Shelley Noble-Letorts oplæg om ‘integral medicine.

Uddrag af oplæg

Integreret behandling - Hvordan bygger vi bro mellem det etablerede sundhedssystem og de mere helhedsorienterede behandlingsformer? Nyuddannet læge Freja Eriksen mener begge ”verdener” har noget at byde på, men understreger hvordan stringente retningslinjer inden for sundhedssektoren, krav om evidens og patentbeskyttelse spænder ofte ben for et komplementerende holistisk behandlingssystem. Men beviserne er der, bl.a. via National Center for Complementary and Integretive Health. Det handler bare om at finde dem og bruge dem (Shelley Noble-Letart). Shelley Noble-Letort (Nordic Integrative Medicine) mener at kroppen bør anskues som et økosystem. Behandling er ikke kun et spørgsmål om krop, men i lige så høj grad om jorden, om vores madproduktion og madforbrug. Ifølge begge er folkeoplysning helt essentielt for en forandringsproces, da folks egen indstilling til deres krop og livsførelse har stor betydning for deres valg af behandlingsformer og madforbrug. Borgerne skal derfor oplyses om deres muligheder, udvikle selvforståelse og have adgang til holistisk rådgivning og vejledning.

Bevægelse og kropslig diversitet - Vores bevægelseskultur og bevægelsesforståelse rammesætter og udtrykker vores neurologiske forståelse. Kasper Levin pointerer hvordan diagnoser som ADHD er resultat af vores sociokulturelle forståelse af kroppen som adskilt fra bevidstheden. Denne dualisme bliver udfordret af capoeiraens bevægelser og sanselighed. Når en bevægelse ikke blot fører fra A til B, men er et ekspressivt udtryk svarer bevægelsen i højere grad til en person med ADHD- diagnoses krops og selvforståelse. I forlængelse af Kasper Levins oplæg om diversitet i vores neuro-, krops- og bevægelsesforståelse, talte Jakob Nossell (”Naturems Uorden”) om at gøre opgør med det binære; modsigelsen mellem den raske og den handicappede krop. For Jacob handler det om at skabe meningsfulde livsvilkår for den enkelte, hvilket både skaber individuel og kollektiv værdi. Enhver vurdering af værdien af liv må tage udgangspunkt i hvad der giver mening for den enkelte.

Den efterfølgende gruppesamtale afgav bl.a. følgende tilbagemelding:

1. Den integrerede behandling: Hvordan favner og styrker vi kroppen, sjælen og psyken individuelt og kollektivt i fremtidens resiliente og bæredygtige samfund?

” Den primære indsats ligger hos børnene som skal opdrages til at kunne tage et individuelt og unikt ansvar for deres egen krop og sjæl, vide hvor meget kan gøre selv og kunne vurdere og stille krav til en divers behandling. Der skal opbygges nye støttende fællesskaber.”

”Vi skal styrke fokus på vi- os – jeg. De formelle og uformelle fællesskaber, community vs society. Healing vs medicine. Styrke muligheden for frie valg og huske at vi er født med visdom.”

2. Hvilken betydning skal den æstetiske bevægelse, de fysiske ritualer og sanseligheden have i fremtiden og hvilken konsekvens får det for vores omgivelser, dannelse, selvopfattelse, funktion?

”I 2030 er bevægelsen styrket i alle forhold: ledelse, uddannelse, arbejdsliv. Første fokus er på folkeskolen.”

3. Kroppens og samfundets resiliens og bæredygtighed: Hvordan styrker vi kroppens, sjælens og psykens resiliens og bæredygtighed?

”Vi står midt i en tid hvor flere og flere fungerer med handikap i forhold til normalen. Det kommer til at give et sammenbrud, hvor vi på den anden side kan skabe nye vilkår for meningsfulde, værdiskabende liv. Gerne i mindre økosamfund. I processen frem her mod skal der fokus på uddannelse og dannelse af de nye generationer i forhold til mødet med den menneskelig biodiversitet og ret og pligt til meningsfulde liv.”

Lyt til et uddrag af Journalist og komiker Jacob Nossels humoristiske oplæg om at være den ‘unormale’ blandt ‘normale’ mennesker:

Danser Maja Størseth performer ‘den æstetiske bevægelse':

PHd i filosofi fra Københavns Universitet Kasper Levin holder oplæg om ‘den diskursive krop’ og kropslig bevægelse som terapeutisk behandlingsform.

Hør kort interview med Kasper Levin om krop, bevægelse og neurodiversitet:

Følgende er konkrete bud på hvordan vi kan fremme et mere holistisk behandlingssystem og større diversitet i vores bevægelseskultur og kropsforståelse:

1. En ny (Folke)-oplysningsindsats den hele krop, sjæl og psyke

2. Børns dannelse, læring og opdragelse.

3. Synliggørelse af eksisterende tilbud og muligheder indenfor integreret forebyggelse og behandling

4. Styrket adgang til og rådgivning indenfor eksisterende tilbud.

5. Oprettelse af reelle centre i og udenfor det eksisterende sundhedsvæsen.

Vi takker alle for gode bidrag, stærke input og inspirerende udveksling, som vi glæder os til at gå i dybden og arbejde videre med.