Hvad er en bæredygtig forretningsmodel?

”En bæredygtig forretningsmodel gør det til god forretning af gøre en positiv forskel for vores samfund. Nogen vil sige, at bæredygtige forretninger har en neutral påvirkning på samfundet, i forhold til konventionelle forretninger der for eksempel tærer meget på naturens ressourcer. Jeg vil dog gå et skridt videre og mene, at virksomhederne også har unikke muligheder for at forbedre vores samfund – altså løse konkrete samfundsproblemstillinger og understøtte en bæredygtig livsstil. Det kræver, at virksomheden er bæredygtig både socialt, økonomisk og miljømæssigt - både internt og eksternt. Bæredygtigheden skal gennemtænkes i kerneforretningen, i værdikæden og i forholdet til slutbrugeren. En rigtig bæredygtig virksomhed tænker i at imødekomme alle dens interessenter frem for kun aktionærer. De har langsigtede mål, frem for økonomiske, kortsigtede mål. Jorden og naturen er også Interessenter.”

Hvad er en bæredygtig forretningsmodel ikke?

”Det kan siges meget kort. Det er en forretning hvis incitamentsstruktur er bygget op omkring kortsigtede økonomiske mål, på bekostning af miljø, klima og social trivsel. Altså, en forretning der sætter et negativt aftryk på planeten, til urimelig stor byrde for fremtidige generationer. Det er ikke nyt det her – men forretningsverdenen spiller stadigvæk en væsentlig rolle i den bæredygtige omstilling.”

Hvorfor skal virksomheder begynde at tænke bæredygtigt?

”Det kommer meget an på hvad man arbejder med. Men grundlæggende kan man sige, at det primært handler om fælles ansvar. Jeg tror meget mere på et samfund, hvor virksomheder på linje med politikere, civilsamfundet, den offentlige sektor og så videre, bliver en del af en fælles løsning på centrale samfundsudfordringer – hvor man samarbejder om at finde sammenhængende, oplyste og værdiskabende løsninger. Men der er allerede ved at opstå et marked for bæredygtighed, hvorfor det i fremtiden bliver en god forretning at gøre gode ting for verden. I andre industrier handler det om ressourceeffektivt og risikostyring, som eks. ved sagen om Volkswagens biler.”

Er bæredygtighed virkelig en konkurrencefaktor?

”Ja – de nye virksomheder tænker automatisk bæredygtighed ind i deres kerneforretning, fordi de ved, at det er risikominimerende, ressourceeffektivt og profitabelt på lang sigt, fordi fremtidens efterspørgsel ligger her. Men vi skal have virksomhederne til at agere mere proaktivt, vi skal have dem til at udforske forskellige muligheder for at kunne tjene penge på bæredygtighed. Philips eksperimenterer bl.a. med at sælge belysningsservices i stedet for at sælge lamper. På den måde bevares producentens incitament for at designe og producere god kvalitet, der lettere kan repareres og vedligeholdes, samtidig med at de leverer en god service. Det kan betale sig for virksomheder at tænke disse ting ind fra start af. Bæredygtighed er big business.”

Hvilken rolle spiller forbrugeren ift. bæredygtige forretningsmodeller?

”Forbrugeren er altafgørende i omstillingen mod det bæredygtige samfund. Hvis vi kan få forbrugerne til at efterspørge bæredygtighed, så bliver de tunge virksomheder også nød til at flytte sig. Derfor skal vi have den bæredygtige livsstil ind i folks dagligdag. Det skal være cool at være bæredygtig. Den nye bæredygtige forbruger er en aktiv medspiller, en medskaber, der stiller krav til produktet eller servicen og desuden handler med omtanke.”

Hvad er den bæredygtige livsstil?

”Første skridt er vel at blive bevidst og oplyst om ens livsstil, så man kan høste lavthængende frugter og lægge en plan for de største syndere. Det handler grundlæggende om ansvarlighed for at leve i sammenhæng med naturen og miljøet. At være motiveret og åben for nye måder at leve på. For eksempel indebærer det, at man er åben over for at købe adgang til services i stedet for ejerskab af produkter – prøv fx deleøkonomiske initiativer, hvor man bytter kjoler eller deler biler. Bestil overskudsmad via Yourlocal.dk eller download RESECOND og byt dig til en kjole. Tænk over hvilke klimaaftryk dine madvaner har på kloden, hvilket tøj du køber og spørg din nabo om du ikke kan låne en boremaskine, i stedet for at købe en splinterny”.

Hvilket liv har en kjole i den cirkulære økonomi?

“I den perfekte verden ville tekstil-produkter eksempelvis være lavet af bæredygtige, genanvendelige materialer, hvorfor det får et liv i den cirkulære økonomi, indtil det er så slidt ned, at det skal nedbrydes og omdannes til et nyt produkt. Så har du det der close-loop cirkulære element, der tillader nykøb, men som forlænger produktets levetid og dermed sparer på de knappe ressourcer.”

Så vi skal altså ikke alle sammen rende rundt i Yogi-bukser lavet af bambus?

”(Haha) Nej. Jeg synes det er vigtigt at bæredygtighed ikke udelukker æstetik, funktionalitet og er i konflikt med bekvemmelighed, samtidig med at det gøres til en god forretning at tænke det holistiske perspektiv ind i forbrugskredsløbet. Hvorfor ikke? Det kan lade sig gøre. Eks. Gennem udlejnings og abonnementsservice hvor man kan leje tøj, og dermed har mulighed for at udskifte sin garderobe meget oftere, uden at få dårlig samvittighed på planetens vegne.”

Hvilken effekt vil denne omstilling have for resten af samfundet?

”Hvis vi kan få skudt en sund bæredygtig og cirkulær økonomi i gang på globalt plan, vil det forhåbentlig betyde, at vi kan sikre værdibaseret vækst og beskæftigelse, økonomisk fremgang, reduktion af fattigdom og sult, uden at tære på naturens ressourcer. Vi kan derimod finde en balance, hvor planeten kan opretholde sig selv, samtidig med at befolkninger kan leve, forbruge og trives. Det er på den helt store klinge og der er lang vej dertil, men det er målet.”

Hvad gør vi når middelklassen i udviklingslandene har vokset sig store og begynder at efterspørge sandaler, fodbolde og flybilletter i massevis?

”Det handler meget om at inspirere til bæredygtighed i udviklingslandene. Forhåbentlig kan de nå at implementere de bæredygtige løsninger ”fra starten”, så de ikke behøver at gennemgå den omstilling som de industrialiserede lande er nødt til. Derfor skal løsningerne være globale og kunne skaleres til lande med stor befolkningsvækst.”

Hvordan sikrer vi den bæredygtige omstilling?

”Vi skal arbejde med de positive visioner. Vi skal som minimum oplyse opstartsvirksomheder og forbrugere om de eksisterende muligheder, værktøjer og modeller fra det ”bæredygtige paradigme”. Det kræver vidensdeling, samarbejde tværfagligt og tværsektionelt, hvis vi skal rykke ved de fundamentale problemer i samfundet. Alle virksomheder skal turde åbne sig, invitere kritikere indenfor og samarbejde omkring den bæredygtige omstilling.”

Hvad vil du gerne ændre?

“Jeg arbejder med forretningsmodeller der kan være med til at skabe bæredygtigt forbrug og livsstil. Jeg vil gerne skubbe på at finde forretningsmodeller der på en gang motiverer forbrugeren til at tænke og agere bæredygtigt, men som samtidig er økonomisk rentable. En praktisk, økonomisk og ansvarlig incitament til at forbruge mindre.”

Har du nogle gode råd til virksomheder og forbrugere?

”Virksomhederne skal tænke mere i oplevelser, adgang og service, i stedet for ejerskab af produkter. Derudover skal de tænke i brugerinddragelse og i at indtænke produktets efterliv i designfasen.

Forbrugerne vil jeg også anbefale at være åbne for deleøkonomiske tiltag, sætte sig ordentligt ind i hvad der tilbydes, samt stille krav til virksomhederne om at være bæredygtige.”

Hvad er de nyeste trends inden for området?

”Der sker rigtig meget i øjeblikket på det her område. Design for ’longevity’, reparation og genanvendelse er der fokus på i den cirkulære økonomi. Deleøkonomiske initiativer ses i stigende grad på forskellige markeder. Mange produkter og services forsøger at tilpasse sig forbrugeres behov for bekvemmelighed i en travl hverdag. Der er også tendens til at virksomheder agerer formålsdrevet, for at imødekomme forbrugeres krav om at være forbundet med og bidrage til noget der ”giver mening”. Af mere socialøkonomiske tiltag på området, ses en tendens til at flere skaber produkter der leverer ’empowerment’ og styrker visse befolkningsgrupper. Fx virksomheden ’Be Me Eyes’ der bruger teknologi til at løse problemer for blinde og svagseende. Det er da genialt”.

Hvordan ser fremtiden ud ift. bæredygtige forretningsmodeller?

”Forhåbentlig er det en verden hvor det er en god forretning at agere bæredygtigt. Dvs. virksomhederne skal både være bæredygtige økonomisk, men også leve i symbiose med samfundet som helhed og ikke operere på bekostning af planetens ressourcer.

Vi skal have både beslutningstagere og forbrugere til at tænke bæredygtighed ind i alle de beslutninger de træffer. De skal have det holistiske og langsigtede perspektiv med, når de træffer valg. Bæredygtighed starter altid med mennesker og de valg de træffer.”

Tak til studiotravel - vintage shop for brug af location.