Den 27. september 2015 vedtog FN 17 verdensmål for den globale bæredygtige udvikling, som alle lande bør stræbe efter at opfylde i 2030.
De nye verdensmål for bæredygtig udvikling er således også̊ Danmarks mål, og i Danmark skal vi lave planer for og rapportere på vores egen nationale indsats, ligesom vi skal stå̊ på mål for, hvordan vi bidrager til den globale bæredygtighed.
Chora Connection er grundfæstet i visionen om at bidrage til et resilient og bæredygtigt samfund. Vi har derfor også ansvar for, at FN’s 17 verdensmål kommer til at udgøre rammen for udviklingen af det danske samfund frem mod 2030.
Derfor inviterer Chora Connection i alt 100 førende eksperter, ildsjæle og forandringsagenter til 12 timers AMB17ION open mind forum torsdag den 1. december 2016, hvor vi sammen skal skabe visionære løsninger og metoder til realisering af FN’s verdensmål i en dansk kontekst.
De 17 verdensmål bliver rammesat indenfor 6 tematiske akupunkturpunkter: LEARN, BE, MAKE, LIVE, EAT & GROW.
Hvert tema relaterer til en række af de 17 verdensmål. Alle verdensmål bliver derfor en del af det samlede udgangspunkt for AMB17ION. Forud for AMB17ION har Chora Connection afholdt 6 seminarer, inden for hvert af de 6 områder, hvor en tværfaglig håndfuld eksperter har defineret 3 stærke bud på indsatsområder, udfordrende spørgsmål eller teser om forandring for hvert akupunkturpunkt.
Det er disse bidrag som er udgangspunkt for, at vi i fællesskab skal skabe fundamentet for nye bæredygtige tiltag/prototyper/projekter/partnerskaber for alle 17 verdensmål.
Til AMB17ION vil man blandt andet kunne møde: Mogens Lykketoft, Katherine Richardson, Martin Lidegaard, Sister Jayanti, Steen Hildebrandt, Mette Touborg, Richard Olivier, Trine Krebs, Claus Stig Pedersen, Rikke Krause og elever fra Randersgade Skole m.fl.:
Resultatet:
Nye indfaldsvinkler og konkrete handlinger til at styrke FN’s 17 verdensmål i Danmark.
- Prototyper på nye løsninger og modeller til implementering af FN’s 17 verdensmål i det danske samfund.
AMB17ION Open Mind Forum & Work camp er ’by invites only’, men man kan forhøre sig om mulig deltagelse ved at kontakte: Mette Hvid Brockmann: eller Maria Hørmann: .
Mere info: AMB17ION












