Billeder og video: Back to the land 2.0

News

Den 19. maj 2016 havde Chora Connection i samarbejde med bæredygtighedsekspert John Thackara inviteret 9 forskellige oplægsholdere på besøg for at dele deres succeshistorier om at skabe mere liv i landområderne, som led i workshoppen “Back to the land 2.0”.

Formålet med workshoppen var at sætte fokus på hvordan landområderne kan blive mere energiske og attraktive påny og dermed tiltrække beboere fra byerne.

Forfatter og bæredygtighedsekspert John Thackara har 30 års erfaring med at udvikle lokalområder i en mere bæredygtig retning og stod for at guide deltagerne gennem workshoppens forskellige faser.

9 præsentationer satte alle fokus på lokale initiativer, der har haft succes med dette og de tilstedeværende kunne dermed lade sig inspirere heraf.

Det første oplæg var fra Erik Hvid Dose, der er vicerektor på HF-Cold Hawaii i Klitmøller.HF-Cold Hawaii er en toårig HF-uddannelse, der kombinerer surfing med en almindelig HF. Det unikke tilbud tiltrækker unge fra hele landet, og skaber dermed dynamik i og kendskab til området.

Lauritz Rask er byplanlægger i Mors Kommune og fortalte om projektet De 7 Sogne.  De 7 Sogne, eller Superlandsbyen, er en sammenslutning af en række landsbyer i det sydlige Mors, der samarbejder for at skabe bedre betingelser for deres indbyggere. Visionen er at skabe en ”superlandsby” ved at kombinere ressourcer fra de forskellige landsbyer.

IMG_1238Derefter fortalte Kirsten Monrad Hansen om Hans Herred Havbåde, der er en traditionsrig forening, der restaurerer gamle, egnstypiske havbåde. Foreningen skaber bl.a. interesse for de oprindelige havbåde, et nyt lokalt fællesskab og organiserer fælles ind- og udsejling.

Efter oplæggene skulle deltagerne i grupper diskutere tre forskellige punkter ud fra de tre cases; nemlig den nye historie om Back to the land, hvilken læring man kan tage med sig fra den specifikke case og hvad det næste skridt kan være.

Mona Hvid fra Landliv A/S fortalte herefter om et initiativ, der har til formål at være med til at skabe en sundere og mere holdbar samfundsudvikling med mindre stress og jag.

Tina Unger, der er ansat i Lejre kommune, fortalte derefter om udviklingen af det nye tiltag Farm Lab, der er et center for fremtidens bæredygtige fødevaresystemer. Lejre er den første danske kommune, der målrettet arbejder mod en økologisk omstilling i alle dele af kommunen.

Berit Nørgaard Olesen er en af initiativtagerne bag Nordisk Center for Lokale Fødevarer (NCLF), der ligger i Odsherred. Visionen er at skabe forbindelse mellem små lokale producenter og mere veletablerede producenter, der har en interesse i lokal og bæredygtig fødevareproduktion.
Deltagerne skulle herefter diskutere de samme punkter, blot med udgangspunkt i de tre nye cases.

Kirsten Sydendal er formand i Lolland-Falster Lovestorm – et initiativ der opstod i 2015 som modsvar på den negative omtale af Lolland-Falster i medierne. På få dage blev over 22.000 medlemmer af deres gruppe på Facebook.

Trine Krebs er forkvinde for Praktisk Økologi, der kører projektet Mere liv i Haven. Dette initiativ har til formål at skabe mere liv og biodiversitet i de danske haver gennem forskellig netværk.

Den sidste casepræsentation stod Trine Balskilde Stoltenberg for. Hun er projektleder på Samsø Energiakademi. Energiakademiet er et eksperim entarium bæredygtig energi, og tiltrækker bl.a. forskere, politikere og virksomheder,  skoleklasser og turister. Læs mere her.

Efterfølgende samledes alle deltagere til opsamlingsrunde hvor de vigtigste fremadrettede perspektiver blev delt, inden deltagerne samledes til en middag serveret af Birgitte Escherich.

IMG_1279

Sharing is caring: Share on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook